Info om COVID-19 i Dansk Fitness
KÆRE MEDLEM I DANSK FITNESS FAABORG
Vi er nu i den situation at vi har fået påbud om at lukke helt ned på grund af Covid-19 indtil d. 30-3. Vi har et fælles ansvar for at mindske smittespredningen i Danmark.
Vi og vores ansatte går en meget hård tid i møde. Vi kæmper hver dag for, at der er noget at vende tilbage til, både for vores medlemmer og medarbejdere, når krisen er overstået.
Nogle har spurt om vi kompenserer vores medlemmer for de uger vi holder lukket. Dansk Fitness Faaborg har ikke en stor kapitalfond i ryggen og ingen pengestærke investorer. Vi er 100% afhængige af vores loyale medlemmer. Derfor beder vi til, at I vil støtte op omkring os, da vores udgifter stadig er de samme.
Vi vil i den kommende tid lave træningsprogrammer, som du kan lave på hjemmefronten, sammen med dine nærmeste. På distancen vil vi give dig så meget, som vi overhovedet formår.
Du kan løbende holde dig orienteret på vores hjemmeside, via nyhedsbreve og på Facebook.
Vi vil glæde os meget til at se dig, når Danmark lukker dørene op igen.
De bedste hilsner
Kirsten & Karina